|
I Lost My Movement II
- en traumeopmærksom bevægelseskonference D. 25. - 27. september 2025 i København, Danmark (50-70 deltagere) D. 22. - 24. september 2023 i København, Danmark (25-30 deltagere) Tekst om den første konference; Den første af sin slags i København og Norden. Ca. 25-30 deltagere. Vi vil kigge på erfaringen af kroppen og bevægelsen, Når bevægelsen flyder og kommer af-sig-selv, og når den stopper op, bliver rigid - som f.eks. immobilisering eller top-styret-kontrolleret bevægelse (en form for tvang, fobi) eller løs, kaotisk uorganiseret. Med mere. Der vil være en udtalt nysgerrighed og skaben rum for at udforske egne bevægelser, de man kender, nogle nye og dem man endnu ikke har fat på, kender, eller er bange for. Hvordan kan man forstå disse fænomener og hvordan kan man gå ind i en erfaring af disse fænomener - hvad er det vi har at gøre med. Konferencen er erfaringsbaseret, med relevante modeller og teori-landkort belyst. Konferencen vil foregår både i storgruppen og i perioder inddeles i mindre grupper. Du får en fast gruppe á 8-9 deltagere som er din move-gruppe, hvor I udforsker diverse tema, både i salene, på trappen og ude i byen - hver move-gruppe bliver ledet af en move-leder der vil tildeles ved ankomst. Der vil komme oplægsholdere som tilbyder rum for teorier og fra forskning i bevægelse, andre initierer bevægelse, enten fra vejledning med ord, eller med lyd, eller kun krop, og også fra musikinstrument, rytmisk og andet. Vi vil også gå ind i sund bevægelse, oprindelig bevægelse, vital bevægelse - som en normaludvikling fra fostertid til fødsel til op og stå og gå og løbe, hoppe, udforske verden som krop, som bevæger. At være en bevæger. Dagene ville tænkes være relevant for terapeuter som arbejder med krop, eller ønsker at gøre det. Det kan være relevant for dem som er trænet i Opmærksom dans, som oplever de "står fast" i sine bevægelser, eller oplever at der er stop i egenudvikling. Den er relevant for forskere i kvalitativ bevægelse fra universitetet, den er relevant for dem som arbejder med børn, både i normal-møde og i børne- og ungdomspsykiatri. Sandsynligvis relevant for musikere og ander kreative, og ellers nysgerrige modige. Man kan komme som nybegynder. Skriv gerne om du har spørgsmål eller andet. Program ILMM 1 - 2023 (Program for 2025 kommer) Fredag d.22.9: Kl.15:00 - 18:00: Åbning - opdage bevægelser, fælles og i mindre grupper. I huset, på gaden, måske en café. Espen med flere. *** Pause en time *** Kl. 18:30 - 19:30: Bevægelige momenter. Hvad med den dejlige bevægelsen, hvad med det gode move. Plusfokus, optursfokus. Inkluderer tegne, kreationsbeskrivelse af indtryk-udtryk. Espen. Kl. 19:30 - 21:00: Bevægelige momenter. Hvad sker der når vi mister bevægelsen, den problematiske erfaring, og bevægelse. Doseret, erfaringsbaseret. Minusfokus, nedtursfokus. Inkluderer tegne, kreationsbeskrivelse af indtryk-udtryk. Espen. Lørdag d.23.9. Kl. 10:30 - 12:00: Ord fra det bevægelige rum. Et indblik i en workshop, rum, opmærksomhed, ord, bevægelser tabt og fundet. Hvordan beskrive det nonverbale. Ord fra Kirsten, fotos fra Espen. Med Kirsten og Espen Kirsten og Espen. Kl. 12:30 - 13:00: Ord fra det bevægelige rum. Metoder, veje. Kirsten Lassen, billedkunstner og psykomotorisk terapeut. *** Pause *** Kl. 14:00 - 15:30: Moving Breath and Bodymemories - letting in and letting go. En forskningsbaseret workshop om Danseterapi og Bevægelsespsykologi. Helle Winther, Universitetet i København og danseterapeut. Teori og praksis. Kl. 16:00 - 17:00: Bevægelige momenter. Hvad sker der når vi mister bevægelsen, den problematiske erfaring, og bevægelse. Låst, flad, magtesløs, tom, smertefuld. Nedtursopmærksomhed. Vælg en som er moderat, måske. Doseret, erfaringsbaseret. Koreografi øvelse, og med tegning, kreationsbeskrivelse af indtryk-udtryk. Espen. *** Pause *** Kl. 17:30 - 19:00: Rytmerne indefra. Victor Dybbroe. Musiker, komponist, antropolog. *** Pause *** Kl. 19:30 - 21:00: Rytmer, krop, sind og hvad der nu er vi bevæger os med og i. Åben aften, åben session, ud på gulvet, sid på gulvet, kig på, din dosering. Mulighed for moves and grooves. Ved Victor, med kollega, Espen og muligvis andre. Søndag d.24.9. Kl. 11:00 - 13:30: Bevægelige momenter. Lost and found. Integration / optur og nedtur og til optur igen. Mulighed for opdagelse, ejerskab. Nye indtryk-udtryk stier. *** Pause *** Kl. 14:00 – 15:00: Noget du ikke har prøvet før? - muligheder i praksis - indenfor og udenfor komfortzonen. Vælg hvad du vil og har impuls til. *** Pause *** Kl. 15:30 - 16:30: Panel. Hvad er bevægelsen, hvor bevæger den sig. Opsummering af konferencen. Hvad er vejen videre for bevægelsens bevægelse. Forbindelser, projekter nye, hvad vil du videre. Skal vi lave det igen. Ved Espen, Victor, Helle med flere. Kl. 16:30 - 17:00: Lande, afrunde, kaffe-the og sødt, fejre, takke og lande denne omgang. *** tak for nu *** *************************************** PRAKTISK: Tid: Fredag d.22. - Søndag d.24. september 2023. (kl.15 - 21.00 fredag og 11 - 21.00 lørdag og 11 - 17.30 søndag). Klinik Mitra, Sankt Knuds vej 36, 2, Frederiksberg C. Pris. Dkr. 3.500 ved early bird, tilmelding senest 2 mnd. forinden (22.juli). Alm pris 4.200,- Her Kirsten Rotbøll Lassen. Laver oplæg lørdag, om undersøgelsesmetoder med ord ind i det ordløse rum. Kunstner og psykomotorisk terapeut
Victor Dybbroe, komponist, musiker og antropolog - han laver oplæg lørdag aften
Her Helle Winther, kommer på efter frokost om lørdagen. Danse- og bevægelsespsykoterapeut og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
|
Her Espen Andli, ideskaber, leder af konferencen, han skal lave forskellige oplæg, blandt andet opturs-bevægelser og hvordan nærme sig og få et forhold til nedturs-bevægelser, kollaps, med mere. Han er blandt andet kropspsykoterapeut, fysioterapeut og akkrediteret lærer i opmærksom dans
ERFARINGSREFERAT - I Lost My Movement 2023;
- Af Jannie Offersen, deltagende, observerende referent Intentionen med denne tekst er at tage læseren med på opdagelse i beskrivelsen af en traumeopmærksom bevægelseskonference. Ønsket er at skabe værdi af bevægelse, give bevægelse mere fylde, tyngde og mening; og skabe materiale der forsøger at sætte ord på bevægelse og de sansede oplevelser der finder sted i bevægelsen i og imellem mennesker. Der skabes et rum, hvor det implicitte liv får lov at bliver sanset eksplicit, fremfor tænkt eksplicit. Det er en undersøgelse af, hvordan det nonverbale, sansede kan få lov til at komme til stede, få et udtryk og blive tydeligt i vores opmærksomhed, og hvordan det kan inviteres til at komme frem fra kroppen, bl.a. med bevægelse som redskab. Det er en undersøgelse af, hvordan vi kan nærme os noget ubehageligt uden at blive overvældede. Formålet er at lære vores eget implicitte landskab at kende: sanser, følelser og instinkter – i kroppen hvor vi mærker sorgen og frygten, men også glæden, lysten og livet. Og traumerne. Måske er målet ikke at blive fri for traume, men at gå ind i en proces med et ønske om at blive klogere på sit eget indre landskab, så der kan tages ejerskab over livet. Hvad hvis målet er, at finde mening i det sansede og indtage en følelse af at være menneske – autentisk, ægte menneske i essensen, helt inde i kernen, hvor ”dét der gør, jeg gider leve” bor. Hvad hvis målet er, at komme ind bagved dét viljen forestiller sig, at der burde være mening i og begynde at opdage oprigtige, subjektive, sansede hjertekvaliteter, der afslører mening med livet. Denne proces undersøges, med en nysgerrighed på både teori og hjerte. Jeg vil beskrive udforskningen på flere niveauer: krop, sansninger, følelser, forståelse – relationelt og personligt i en tekst samlet af noter, refleksioner og glimt af oplevelser over 3 dage. ”Giv tilladelse til at være dig, en september dag på Frederiksberg” Invitationen er at bevæge dig ud på gyngende grund. At prøve noget nyt og gå ind i noget som måske er glemt eller forvist fra din opmærksomhed. Det kan være naturligt udfordrende. Men du inviteres til at mærke hvor grænsen er og hvad der er spændende. Og selvom du oplever noget, der ikke er rart, så spørg dig selv – kan jeg blive interesseret i det? Interesseret i at det gør ondt, at jeg er nervøs, at jeg er glad. Og må jeg være glad? ”Er det mit?” Ja, det er, men der kan være lang vej derhen og vejen skal ryddes. Én vej er igennem krop og bevægelse. Dér kan vi komme i kontakt med et sanset ”jeg”. Igennem kroppen taler jeg’et der mærker at: ja! Glæden er min, og jeg kan lære at opleve og rumme den med hele mit væsen. Man kan begynde at mærke kroppen på en anden måde. En ny vej. En åbning. Indgangen er at blive nysgerrig på dét man ikke vidste, man havde tabt, men som kommer frem i undersøgelsen, i bevægelsen. Formålet er at erobre og indtage mere territorie i krop og sind. Jo mere bevægelse, indre som ydre, jo mere territorie, jo nemmere er det at bevæge sig i verden. Jo nemmere er det at eje livet. For nogle er det svært. Når man er skubbet ud af sig selv – pulveriseret, forsvundet og bange for livet. Så bange, at man har gemt sig helt inde i fjerde ryghvirvel eller på en anden planet. Bevægelsen er væk. Det indre liv er lukket ned, fordi noget var for overvældende at bære. Her på konferencen går vi på opdagelse med åbenhed og nysgerrighed for at belyse vejen. Bevægelsen kræver plads. Men den skaber også plads – udvidelse af territorie. Opdagelse af mere og mere krop, sansning, tanke, hukommelse, følelse, relation og forbindelse. Fredag aften – undersøgende bevægelse Det er meget lige nu. Mange indtryk, følelser, kroppe i rummet, meget energi i min krop. Hvad kan jeg gøre, for at være mere til stede. Hvad kan jeg gøre for at være mere mig lige nu. Bevæge mig lidt langsommere, lidt mere ude i kanten. ”Hvordan er det at gå på tær”, spørger han. ”Trækker du vejret? Hvor er åndedrættet? Er du varm, er du kold?” Læg mærke til tilstanden. Krop. Følelser. Tanker. Spændt – glad – nervøs – smiler. Lidt anspændt men med sommerfugle i maven. Tænker på om jeg gør det rigtigt. Og husker, at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. Jeg ved, at det er okay at have brug for noget andet. Dét valg gør, at jeg kan være med og bevægelsen bliver mere fri, let, blød, rolig, mere mig. Muligheden for at gøre det på min egen måde, åbner naturligt for mit eget udtryk. Vi bevæger os undersøgende imellem hinanden. Jeg venter og lytter til kroppen. Fra kroppen. Det er okay at der ikke sker noget – indtil der gør. Så kommer bevægelsen af sig selv. Noget indefra får et udtryk. Ikke tænkt. Men fra kroppen. Fordi jeg ventede. Tillod. Lyttede. Gav plads. Gav tid. Vi kan få lyst til at finde på og gøre noget i utålmodighed. Konsekvensen er at vi kan misse dét, der opstår, hvis bevægelsen får lov til at opstå af sig selv – at den får mere tyngde; bliver mere autentisk, mere ren. Det nonverbale får et følt, kropsligt liv. Det implicitte bliver ægte eksplicit – en strøm af liv, der kommer frem, uden at blive stoppet af krav og forventninger. Ikke fundet på men dét kroppen har brug for lige nu. Måske mere end jeg forventede. Måske mindre end jeg håbede. 10% anderledes Hvad kan det, den bevægelse vi gør sammen. At gå lidt anderledes end normalt. Vi griner. Jeg opdager, at jeg allerede gør sådan nogle gange, når jeg har brug for at komme til stede i kroppen. Går 10% anderledes. Og nu forstår jeg, at det er dét jeg gør. Forstår det i hele mit system. Ikke kun i kroppen, ordløst, uden bevidsthed. Ikke kun i hovedet, intellektuelt. Det føles helt. Det samler mig. Herfra bevæger vi os indad, imod dét der gemmer sig dybt implicit i kroppens nonverbale land. Ressourcer og triggere Blødhed i rummet bliver til liv i rummet Aftenlyset begynder at fylde salen, som et gyldent slør. Overgangen fra dag til aften omfavner os blidt i det smukkeste rum hvor delinger, forbindelse, berørte tårer og grin finder sted. Naturen bevæger sig med os, og vi med den. Et stille rum, fyldes af liv, rytme, lyd, blød power, forbundethed… Egne processer flyder sammen i en blid samklang. En rytme som vi er sammen i. En bølgelængde hvor vi mødes, selvom vi er alene med vores indre erfaringer. Jeg behøver ikke at kigge på jer for at mærke energien, rummet, og den bølgende kraft af kroppe i bevægelse, følelser og kreativitet. Det kan sanses. Det er ikke noget, der skal blive færdigt, det er bare. Det gør min krop rolig. Dét er det nonverbales kraft, der er så svær at sætte ord på. Men det fylder hele rummet som en rolig strøm, der forbinder os alle, omgiver os alle, kommer fra os alle. Bevægelse imellem mennesker imens I deler jeres oplevelser og lytter medfølende, gør at rummet summer af nærvær, omsorg, åbenhed, modtagelse og omfavnelse. At holde og at give – nogle bevægelser sker kun, hvis der er tillid. Til at begynde med, har vi kontaktet kroppen og bevæget noget der føles rart – en husket, følt, sanset og udtrykt ressource. Et anker af kropslig tryghed og velvære, som vi kan vende tilbage til, gør os klar til at bevæge os videre og kontakte dybere, mørkere lag. Vi har bygget et samfund, hvor vi gerne vil fjerne os fra smerten. Men dét vi bevidst og ubevidst undgår, har indflydelse på, hvordan vi bevæger os i livet. Her vil vi i stedet lære at nærme os smerten, uden at blive overvældede. Aktiveringsbevægelse Opgaven er at finde et minde af aktivering i nervesystemet, noget ubehageligt. Du kan sidde, ligge, stå på hænder, stå på hoved, det er dit udtryk. Find en bevægelse, stor eller helt lille inde i rygsøjlen. Hvis du er i tvivl – bare sæt noget i gang. Når vi sætter i gang, opstår der ofte noget. Stemningen skifter hurtigt. Den flydende forbindelse bryder op. Fragmenterer. De fjerner sig fra hinanden. ”Giv det til bevægelsen,” siger han. Og det gør de. Men de ser mere alene ud. Rummet er ikke samlet længere, selvom vi er sammen. Hårdere. Skarpere. Det føles som barrierer. Der bliver bygget mure og markeret afgrænsninger. Der bliver rystet af, trukket tilbage og gået indad, væk fra relationer og forbundethed. Derinde bliver der taget hånd om egne sansninger for at bære dét de mødes af; være med det, mærke det, udtrykke det, give det liv, give det omsorg. De tør gå derind, for der er masser af støtte i rummet, vi har bygget sammen. Og det er små skridt. Overskuelige doser. Med bevidsthed om at det altid er tilladt at tage et skridt tilbage. Når vi deler vores oplevelser… …så kommer de tilbage. Øjnene lyser igen. Resonansen kommer tilbage, samklangen kommer tilbage. Det ubesværede kommer tilbage. Solen kommer tilbage. Grin kommer tilbage. Hårdheden og kanterne bliver opløst. Tilbage til flydende blødhed i rummet. Jeg bevidner det med et berørt smil. SÅ vigtige er relationer, tænker jeg. Bevægelsesoplevelser på en lørdag Formiddagskunst Indre bevægelse bliver til ydre bevægelse. Og ydre bevægelse, kan blive til indre bevægelse. Mærk hvad end der foregår - giv det til bevægelsen. Det er formiddag. Alt er velkomment. Også den indre dommer. Vi tager den med ind. Mærk hvad du som menneskene, har lyst til at erfare i denne situation. Invitation til at få et forhold til dét der foregår. Vi eksperimenterer. Vi har kroppen med. Første runde. Bevægelsen imellem de to rum, bliver langsomt lettere. Fra forsigtigt til modigt, livfuldt, legende, relationelt. Jeg får kuldegysninger. En bevægelse af sansning der strømmer gennem hele min bagside fra fødder til hoved, sitrende igennem midten af rygsøjlen. Der bliver læst op: “Jeg mærker et sted, men det er sårbart.” “Er det dit sted? Ejer du det?” Ja. Jeg ejer det nu. Anden runde. De løber ind. De er ikke i tvivl længere, de glæder sig, kender opgaven. Og så vokser endnu mere kreativitet ud af nysgerrigheden og opdagelseslysten. Nye nuancerede, dynamiske toner i stemmerne og legen gør, at kroppene kommer med. Mere bevægelse. Blidheden smitter. Modet smitter. Kraften smitter. Det er en skabende legeplads. Vi åbner og bevæger dét sted, som er jeg’et ved hjælp af kroppen og ejerskabet i øjeblikket; bevæger jeg’et ved at have tillid til sansning og ved at have tid, plads og valg – er jeg med i legen eller er jeg tilbagetrukket, men stadig en del af rummet. Alt er ok. Moving breath Så længe vi trækker vejret, er krop og sind forbundet. Så længe vi trækker vejret, er vi i live. At trække vejret er at finde hjem. At give slip. At tage imod. ”Hvad er det, du giver slip på lige nu”, spørger hun. ”Hvad er det du lukker ind?” Tag imod og giv slip, er øvelsen – bevægelse forbundet med livgivende åndedræt. Indånding og udånding er kernen i bevægelsen. Trygheden kommer fra en indånding helt nede fra jorden, fra rødderne. Sådan er det i hvert fald lige nu. I dag. Måske er det anderledes en anden dag. Eller senere. De behøver ikke at røre ved hinanden, for at mærke hinanden. De behøver ikke at kigge på hinanden for at bevæge sig sammen. De kan mærke det imellem sig – de bølgende bølger af liv og undersøgelse. De smiler, de nyder, de flyder, de bevæger sig indefra, nærværende, nysgerrige og rummet er fyldt op af det. Lige nu føler jeg ikke, at der findes noget vigtigere end tilstedeværelse i forbundethed. Det er så smukt at jeg har svært ved at rumme det og min krop lukker lidt. Husker at trække vejret. Det går op for mig, at jeg ikke behøver at give slip på noget bestemt – bare åndedrættet. Slippe og tage ind. Bare åndedrættet. Hjerterytmer Vi bevæger os tættere og tættere på hinanden. Helt tæt. Til lyden af vores eget hjerteslag opstår en fælles puls. Bevægelsen samler os. Og samlingen bevæger os – berører os. Polyrytmi, taler han om. Du kører hurtigt, men jeg kan godt køre langsomt i mit eget ved siden af. Jeg kan have mig selv med, selvom der foregår alt muligt udenom mig. Det bliver til to bevægelser i én og valg der skal tages. Følge eller ikke følge den anden. Sammen, men i hver sin oplevelse. Trommedans og stilhed Nogle danser vildt i midten og nogle trækker sig tilbage, men alle kan være med, præcis som de er, lige nu, lige her. Også dem der, der har brug for at trække sig og gå. Det er meget. Meget energi. Min krop får lyst til at lukke igen. Men husker, at jeg ikke skal noget med det, bare være med det. Jeg slipper ord og forventninger og mærker at valget om at være til stede, kan komme fra min krop. Tankerne og beslutningerne kan ikke omfavne sansningerne, selvom jeg siger til mig selv, at de gerne må være der. Men min krop kan. Og når jeg opgiver at prøve at gøre noget med det, og tillader min krop, at sanse det der er, så løsner det anspændte sig, helt af sig selv og jeg kan være mig igen. I dansen og i pausen jeg har brug for. Vi følger hinandens rytmer, op og ned, tæt og væk. Ord er ikke nødvendige. Vi sanser og kommunikerer igennem smil, øjenkontakt, kropssprog – imødekommende eller tilbagetrukket. Og så lander vi i den fyldige, blide, men kraftfulde efterklang. Wow… Tænk at jeg kan føle mig endnu mere forbundet i stilheden end i dansen. Tænk at vi kan hvile ordløst så længe og stadig blive så tæt sammen. Det implicitte indre liv fik tilladelse til at blive eksplicit udtrykt, erfaret og kendt af bevidstheden i et trygt rum. Det gør stilheden endnu mere tryg, men sårbar, endnu mere min at indtage. At lytte til kroppen og imødekomme dens lyst og behov, tog mig tilbage til at være et mere helt jeg, der har fået større kapacitet til at være med dans, glæde, skam, usikkerhed, sorg, begejstring, tilbagetrukkethed og blød, ordløs hvile – i stilhed, men sammen. Stilheden der kan være så svær at være i, i vores verden. Så tom eller larmende, fuld af mørke, vrede, ensomhed, rastløshed, smerte, sorg og frygt… Men jeg har erfaret, at vi kan lære at være i stilheden med os selv og andre – som en ressource. Nonverbalt men dybt sanset. Vi vågner langsomt. Vi griner - men er stilheden der stadig? Ikke at den skal. Men den kan være det. Dét er Polyrytmer. Frys og sceneskræk… …fortæller trommeslageren. Hvad sker der? Vi siger farvel til toppen. Hovedet kan ikke kommunikere, nej, hovedet kan ikke hjælpe dig nu. Når bevægelsen er tabt, og jeg først opdager at jeg er frosset fast, når jeg er frosset - hvordan kommer jeg ud? Bliv i din bevægelse. Det er det eneste, der kan redde dig. Og så åbner rummet sig. Livet kommer tilbage. Rytmen og flowet kommer tilbage. Sæt noget i gang. Følg rytmen. Følg kroppen. Bare bevæg dig. Søndagsintegrering Vi har undersøgt bevægelsen fra en ressourcetilstand, til aktivering i nervesystemet og tilbage igen. Forsøget går ud på at nærme os noget ubehageligt via noget der føles behageligt og som vi kender; at noget der får os til at føle os glade, stærke, trygge, villet, elsket, bløde, åbne, livfulde e.l., kan være en indgang til at vænne sig til at mærke kroppen. Vi starter fra et sted, der ikke er truende, men som kan nydes. Mærker at det er ok at mærke kroppen. Øver os i at få en relation til den – måske en dag blive venner med den. Intentionen er at mærke, at når vi har øvet dét, kan vi, med potentielt større kropslig kapacitet i nervesystemet, åbne for dét vi ikke kan endnu, eller som er svært: nemlig at møde dét vi fjerner os fra, som er gemt for vores bevidsthed – triggerne. Aktiveringen i nervesystemet. Ubehaget, sorgen, angsten, skammen. Det kan alt sammen sanses i kroppen. Så, hvis jeg kan rumme sansningerne af ressource kropsligt, er der større chance for at jeg kan møde og rumme sansningerne af trigger. Hvis jeg kan tåle sansningen af noget ubehageligt, behøver jeg ikke længere lukke ned for det, flygte fra det eller frygte det (lige så meget). Og når jeg vender tilbage til ressourcetilstanden, kan jeg begynde at mærke en ny power i at jeg selv kan forandre min tilstand, fordi jeg har adgang til kropsligt forankrede ressourcer. Jeg kan sanse forandringen. Og ændre sansningerne. Jeg kan vænne mig til at mærke ubehag, ved at vide, både at jeg har en kropslig kapacitet til at rumme det, og at jeg kan vende tilbage til en tilstand af ressource. Penduleringen fra ressource til aktivering øger min kapacitet til at være til stede med hvad der foregår i kroppen og gør at jeg kan dosere sansningerne, så jeg ikke bliver overvældet. Med min erfaring af at gøre det implicitte, nonverbale indre land kendt, kan jeg øve mig i at udtrykke det eksplicit; lære det endnu bedre at kende, så det ikke overtager mig og overvælder mig som før. Noget jeg frygtede og flygtede fra, begynder at blive mere forstået. Jeg kan udtrykke det igennem ord, bevidsthed, refleksion, skriveri, kunst, musik, bevægelse! For at gøre det så tydeligt for min bevidsthed, at jeg kan integrere mit nyvundne territorie. Gøre det til en del af mig, jeg kan tåle; måske endda byde velkommen til sidst. Et rekonstrueret indre landkort kan få nyt liv og jeg kan føle mig mere hel. Mere i kontrol. Og mere tryg i at være til stede med dét jeg ikke kan kontrollere – så det ikke kontrollerer mig. En følelse af frihed følger. Invitation Vi har været på opdagelsesrejse ind i noget som har potentiale til at være smertefuldt. Én af dørene ind er, at vi har et valg. Noget af det smukkeste ved det her rum, er at alt er en invitation. At jeg må trække mig, gør at jeg kan være mere til stede. At jeg har et valg, gør mig oprigtigt modig. Jeg må godt tage en måtte og lægge mig hen i hjørnet, lukke øjnene, sige nej eller zone ud imens du taler, hvis det er dét jeg har brug for. Dét er ægte agens. Dét er ejerskab. Og det er stor respekt for mig, respekt for dig og respekt for alt hvad der dukker op i mig og i rummet. Fordi nogle gange har jeg brug for at trække mig - for at være en del af gruppen. For at lære. For at være med mig. Dét ved du. Derfor er noget at det smukkeste ved det her rum, at alt er en invitation. Et blidt og træt farvel og på gensyn Så her sidder vi. Et rum fyldt af mennesker, som er nysgerrige på bevægelse. Som vil undersøge, hvad der sker i det nonverbale, implicitte land. Som tager modet med sig og går på besøg i det kropslige, det sanselige, det emotionelle og hvad vi tænker om det. Som tør skabe relation til deres dybere lag, også de skræmmende. Her i rummet, på en september dag på Frederiksberg, fylder det mit hjerte med taknemmelighed at øve mig i at møde de lag sammen med jer. At danse med jer. At forbinde med jer for et øjeblik i bevægelse, stilhed, deling, ressourcer, aktiveringer, åndedræt, liv… Vi er trætte og berørte. Det kræver energi og indsats at gå ind i alle de lag og for nogle er det uvant at blive tilbudt de stimuli. I har været kærlige, opmuntrende, støttende, nysgerrige, berørte, undersøgende, nærværende, tilbagetrukket, ensomme, forbundet, nysgerrige og tillidsfulde i et rum der ændrer sig hvert minut, hver time, hver dag, fra opgave til opgave og oplevelse til oplevelse. Undersøgelsen Hvad finder vi på en bevægelseskonference – hvad er bevægelse? Der er altid bevægelse. Inde og ude. Det konstante samarbejde af muskler og nerveforbindelser, der holder kroppen oprejst, selv når vi står stille. Åndedræt. Blodgennemstrømning. Nervesystemets elektriske impulser. Lymfeflow. Udveksling af informationer over cellemembraner. Tid. Sansninger af følelser der få lov at flyde. Dans, kreativitet og kunst. Relationer er bevægelse. Naturen er i konstant bevægelse. Vi kan lade os bevæge. At tage dét der sker ind, er bevægelse. At give slip og gå videre. Det er vores liv, vi sætter i bevægelse. At møde hinanden, at møde os selv – krop, følelser, tanker, spiritualitet. Rytme er bevægelse og kommer fra bevægelse. Bevægelse er liv. Liv er bevægelse. Alt er bevægelse. Konklusion Vi var på en mission for at løfte bevægelsesmandatet og beskrive bevægelse. At udtrykke det nonverbale i bevægelse. At lære at nærme os noget ubehageligt uden at blive overvældet. At lytte til kroppen fra kroppen. At arbejde fra teori og ind i hjertet. Og fra hjertet ind i teori. Vi har været på opdagelse i bevægelse på flere forskellige planer: I kroppen og sansning. I relationer og hjertets oplevelser. I tanker, teori, forståelse og refleksion. Det er lykkedes os at få flere erfaringer med, hvad bevægelse kan. Vi er blevet mindet om, at ved at sætte noget i gang, doseret, med nysgerrighed, ved siden af uroen, frygten, begejstringen og sorgen, sammen med andre mennesker i et trygt rum, kan vi være til stede med vores krop og lytte til dens sprog. Vi har mødt potentiale til at eje flere dele af os selv, vores krop, følelsesliv, tankerne om det og måske endda den indre dommer. Men uden at lade det styre. Uden at blive revet med, lukke ned eller gemme os væk. Eller ved at mærke, at det er okay at lukke ned og gemme sig væk nogle gange, men vi kan blive bevidst om, når det sker og hvorfor. Bevægelse kan trøste os, hjælpe os med at rumme, hvad der foregår, opdage hvad der foregår og gøre det mere tydeligt. I små doser, med en bund af ressourcer, kan vi lære at blive med sansningerne, blive i bevægelsen i stedet for at fryse fast eller flygte fra dét der dukker op. Vi nåede vores opdagelser
Det er vigtigt fordi bevægelse er liv og liv er bevægelse I Bessel van der Kolks ”Kroppen Holder Regnskab” citeres Antonio Damasio, som forklarer hvordan vores psyke kan skjule kroppen for den bevidste opmærksomhed, når minder, oplevelser og sansninger bliver for overvældende. Damasio siger: ”Som et slør kastet over huden for at imødekomme dens blufærdighed, blokerer skærmen delvis for psykens kendskab til de indre tilstande, nemlig dem der udgør strømmen af liv, som bevæger sig ad sin bane hver dag” (side 95). Bessel skriver desuden: ”Prisen for at ignorere kroppens meddelelser, er at man bliver ude af stand til at afgøre, hvad der virkelig kan være skadeligt og – lige så slemt – hvad der er ufarligt og kan være gavnligt for én” (side 99). Så, har du oplevet at afskære kontakten til din krop? At stoppe bevægelsen eller stoppe en del af livet? Hvis du er frosset fast, anspændt og bange… hvis du lukker af, holder tilbage, trækker dig og først opdager det når du allerede er låst… så vil jeg her tilslut fremhæve, at der er håb. Vi kan lukke døren op på klem og indlede en venlig dialog med kroppen. Lade det implicitte liv blive mere og mere eksplicit, så kan vi lære det at kende. For dét hjernen kender, føles mere trygt. Så når vi kender vores eget indre land så godt, at vi ikke længere behøver at gemme os for os selv, andre eller livet, så kan vi bevæge os mere frit og leve helt, med et stærkt jeg, der ved hvad det drømmer om, har brug for og hvor grænsen går. Et jeg – en krop – der mærker en mening med livet, og som kan rumme, ikke bare nervesystem i aktivering, men også frihed, glæde og nydelse. Vi kan omsorgsfuldt give os selv lov til at være dem vi er og på den måde åbne for den indre strøm af liv, som er kroppens signaler, sansninger, følelser og tilstande. Vi kan lære at bære en nysgerrighed på, hvad der er, og igennem nysgerrigheden skabe åbning, til at integrere kroppen som en del af vores hele selv. Kroppen der mærker signalerne om fare eller tryghed. Min invitation er at give tilladelse til at være dig. Det hele. Det mørke og det lyse. Det bløde og det skræmmende. Barnet og krigeren. Sorgen OG glæden. Giv tilladelse til at lade dét der dukker op få bevægelse og tilskynde bevægelse, så du kan mærke det levende liv i din krop. Tilladelse til at være den du er – lige nu. Tilladelse til at sige ja. Til at sige nej. Tilladelse til at være dig i dit eget liv. |
Om Espen
Espen Andli er uddannet i en årrække blandt andet i og som fysioterapeut, kropspsykoterapeut, neuroaffektiv udviklingsteori, traumeterapeut (SE, Sensorimotorisk Psyk, (Pat Ogden) Trauma Research Inst. (van der Kolk), D. Siegel, Bodynamics traumeuddannelse, lærer i opmærksom dans / movement medicine / 7 år i England) plus indenfor yoga (yogalærer), breathwork. Samt opmærksomhed og bevidsthedstræning i forskellige retninger (bl.a. tre 1-års forløb med Jens Erik Risom og Jes Bertelsen ved Vækstcenteret, DK).
Han initierer og underviser i efteruddannelsesforløb og dybere undervisning for fagpersoner i moderne traumeteori og traumeterapi med kroppen som hovednavigation (Traumespor). Han underviser også i en venlig inkluderende udforskende undersøgelse af vores instinkter og dybere drivkræfter (Room for the Dancer og Traumespor). Han
Han har privat praksis på klinik Mitra, et klinikfællesskab på Frederiksberg han er co-ejer af, siden 2011.
www.espenandli.com
www.traumespor.com
www.roomforthedancer.com
Espen Andli er uddannet i en årrække blandt andet i og som fysioterapeut, kropspsykoterapeut, neuroaffektiv udviklingsteori, traumeterapeut (SE, Sensorimotorisk Psyk, (Pat Ogden) Trauma Research Inst. (van der Kolk), D. Siegel, Bodynamics traumeuddannelse, lærer i opmærksom dans / movement medicine / 7 år i England) plus indenfor yoga (yogalærer), breathwork. Samt opmærksomhed og bevidsthedstræning i forskellige retninger (bl.a. tre 1-års forløb med Jens Erik Risom og Jes Bertelsen ved Vækstcenteret, DK).
Han initierer og underviser i efteruddannelsesforløb og dybere undervisning for fagpersoner i moderne traumeteori og traumeterapi med kroppen som hovednavigation (Traumespor). Han underviser også i en venlig inkluderende udforskende undersøgelse af vores instinkter og dybere drivkræfter (Room for the Dancer og Traumespor). Han
Han har privat praksis på klinik Mitra, et klinikfællesskab på Frederiksberg han er co-ejer af, siden 2011.
www.espenandli.com
www.traumespor.com
www.roomforthedancer.com